Se adresse

Mens du bor her

- Nu er jeg flyttet ind. Hvad så?
 
Du er nu flyttet ind i din nye lejlighed, og forhåbentligt kommet godt på plads. Under lejeforholdet er det sådan, at såfremt noget går i stykker i lejligheden, sørger vi for at få det lavet uden udgift for dig – medmindre det er noget som bliver ødelagt eller hører under almindelig, daglig vedligeholdelse. Hvis noget er i stykker, og du selv kan lave det, må du selvfølgelig gerne det.
 
Haner og tappesteder:
RR Bolig sørger for:
At lave vandhaner og brusere som drypper, eller ikke længere virker.
Som beboer skal du sørge for:
Almindelig rengøring af blandingsbatterier, afkalkning af perlatorer mv. (en perlator er den lille runde som sidder i vandhanen hvor vandet løber ud.)
 
Afløb:
RR Bolig sørger for:
Udbedring af stoppede eller utætte afløb.
Som beboer skal du sørge for:
Rensning og renholdelse af afløb og vandlåse som er nemme at komme til. Fx vandlåse under køkken- og håndvask, vandlås i bunden af brusekabine mv.
Vores viceværter kan evt. være behjælpelige med en demonstration af afmontering og rensning af dine vandlåse.
 
Elinstallationer og lamper:
RR Bolig sørger for:
At rekvirere en elektriker hvis en installation ikke virker. Det kan være en kontakt der ikke virker, eller et HPFI relæ som driller.
Som beboer skal du sørge for:
Løbende udskiftning af pærer, opsætning og tilslutning af egne lamper osv.
 
 
Låse og nøgler:
RR Bolig sørger for:
Udbedring, hvis en dør eller en lås ikke længere virker.
Som beboer skal du sørge for:
Vedligeholdelse af lås og låsetøj, og selv skære evt. ekstranøgler hvis man måtte have brug for dette. Det nemmeste er at få det gjort hos en låsesmed.
Hvis du bor i en ejendom med systemnøgler, kan det være nødvendigt med en tilladelse fra os for at få skåret ekstranøgler. Kontakt os for tilladelse og mere info.
 
Vægge, gulve og bordplader:
RR Bolig sørger for:
At lejlighedens vægge, gulve og bordplader er ordnede og i orden inden du flytter ind.
Som beboer skal du sørge for:
Løbende vedligehold af lejlighedens malede og lakerede overflader som vægge, gulve og bordplader. Ønsker man under lejeforholdet at male lejligheden, lappe et hul i væggen eller lignende, skal man som beboer således selv stå for dette. Vi kan i nogle tilfælde være behjælpelige med farvekoder osv., således at man nemmere kan ramme den rigtige farve. Gulvene er som oftest lakerede, men kan også være olierede eller lud/sæbebehandlede. Vi anbefaler at man køber en god gulvsæbe, som passer til overfladebehandlingen, og som plejer og vedligeholder overfladen bedst muligt – på den måde tager gulvet sig altid bedst ud. Afslibning og genbehandling bør altid foretages af professionelle.
 
Skulle du alligevel støde på noget som du er i tvivl kan du altid ringe til os.
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på telefon 89 80 36 00, eller via formularen herunder.
Navn:
*
E-mail:
*
Telefon:
*
Besked:
 
RR Bolig
Lille Blødevej 1
3600 Frederikssund
Telefon: 89 80 36 00
E-mail: hej@rrbolig.dk
CVR: 26093899
RR Bolig | Lille Blødevej 1 | 3600 Frederikssund | Tlf.: 89 80 36 00