| | - Aflevering af lejligheden og istandsættelse.
Op til afleveringstidspunktet er det vigtigt at komme i kontakt med os for at lave en aftale om selve fraflytningssynet. Vi vil typisk kontakte dig en uges tid før, for at lave en aftale. Til fraflytningssynet afleverer du lejligheden tilbage til os. Vi gennemgår således lejligheden, for at aftale hvad der skal laves, og om det skal laves for din eller RR Boligs regning.
I langt de fleste af vores lejligheder har vi en klausul om at lejligheden skal fraflyttes 14 dage før genudlejningen. Læs evt. din lejekontrakts § 11 igennem for at se om der skulle stå noget om dette. Det er den tid vi har til at gøre lejligheden klar til den nye beboer. Præcis som da vi gjorde lejligheden klar til dig.
Herefter sørger vi for:
- Aflæsning af elmåleren (sammen med dig).
- Afmelding ved el- og varmeselskabet.
- Bestilling af flytteaflæsning af varme- og vandmålere.
- Udfærdigelse af slutopgørelse og tilbagebetaling af evt. overskydende depositum.
Du skal selv sørge for:
- Opsigelse af abonnementer som TV, internet, avis mv.
- Flytning/opsigelse af forsikringer.
- Flytning af adresse.
|
|
|
|
|
|
|
|